Klatregreb & volumener

Klatrevæggen fungerer som et lærred hvor rutebyggere kan designe et passende udvalg af alsidige udfordringer i relevante sværhedsgrader.

Volumener – En del af væggen
Volumener er strukturerer i træ eller glasfiber som fleksibelt kan skrues på væggen og gøre væggen 3-dimensionel. Volumenerne kan fås i forskellige former og størrelser og den mest benyttede form er en pyramide. Volumenerne regnes som en del af væggen og indgår i alle de ruter/problemer som passerer forbi. Der kan skrues klatregreb udenpå volumenerne så volumenen er derfor en flytbar del af væggen. Man vælger typisk et sæt volumener i en kontrastfarve til væggen så volumenerne giver et flot æstetisk udtryk.

Ruter & Problemer
Den høje væg har ruter og bouldervæggen har problemer.

For at væggen skal fungere godt skal det være let at få overblik over hvilke udfordringer som passer til hver klatrer.  På den ene side skal der være så mange udfordringer som muligt og på den anden side skal hver udfordring stå tydeligt frem, så man let kan se hvilke greb der hører til. Hvert enkelt rute og problem bygges derfor med greb i ens farve – også kaldet monocrom. Til gengæld er væggens ruter og problemer indenfor samme område bygget  i forskellige farver sådan at de tydeligt kan adskilles.

Hver rute markeres med et skilt som fortæller grebsfarve, sværhedsgrad, bygge dato, rutebygger osv.

Boulderproblemer markeres med farvekoder på startgrebene. Markeringen kan være med farvet tape, plastik tags eller andet. Farven på markeringen fortæller sværhedsgraden på problemet efter nedenstående koncept

Grebstæthed
For at der kan være et godt udvalg på væggen kan man på høje vægge have 2 – 4 ruter under samme anker. På bouldervæggen kan der bygge fra 3- 9 problemer for hver 4-5 meters bredde.

Antallet af grebsproducenter er eksploderet og der findes i dag et kæmpe udvalg af greb i alle afskygninger og former. Koordinering af grebsindkøb er derfor super vigtigt og det vil være godt at få en dygtig rutebygger involveret i både indkøb og etablering af de første ruter og problemer. Vi kan hjælpe.

Drift af rutebyg
Klatrere som træner hver uge, har brug for en uendelig strøm af problemer og ruter i passende sværhedsgrader. Det er derfor helt essentielt at væggenes ruter og problemer løbende skiftes ud med nye, sådan at det bliver ved med at være sjovt.

Hvis det er en skolevæg hvor brugerne er skoleklasser som kommer på væggen i en begrænset periode, er der måske slet ikke behov for løbende rutebyg. Her handler det om at få bygget et perfekt sæt udfordringer med stor alsidighed og læring. Den dygtige rutebygger kan designe ruter og problemer som kan fungere som en integreret træner på væggen – altså at ruten træner klatreren i forskellige teknikker og tema. Det er derfor en god ide at have en dygtig rutebygger med når der skal udvælges greb og volumener til skolevæggen.